Du er her:
Forside >
Førstehjælp >
Grundlæggende førstehjælp
Kursus i grundlæggende førstehjælp
- Varighed: 12 timer
- Deltagerforudsætninger: Ingen
- Antal deltagere per hold: 12-16 personer
- Pris per hold ekskl. moms og befordring: 10.400 kr.
- Der udstedes førstehjælpsbeviser fra Dansk Førstehjælpsråd
- Det anbefales, at undervisningen afvikles på jeres arbejdsplads
- Vi underviser både dag og aften alle ugens 7 dage - til samme pris
Kurset i grundlæggende førstehjælp er det kursus, som er mest omtalt og efterspurgt, fordi deltagerne lærer alt den grundlæggende viden og alle de grundlæggende færdigheder i førstehjælp, og fordi der udstedes kompetencegivende beviser fra Dansk Førstehjælpsråd. Undervisningen afvikles typisk over 2 dage.
Nogle steder i Danmark er det obligatorisk at lære grundlæggende førstehjælp. Eksempler herpå er flere steder i pleje- og omsorgssektoren, ved erhvervelse af erhvervskørekort, i nogle længere uddannelsesforløb, i nogle virksomheder, i nogle virksomheders sikkerhedsafdelinger samt adskillige andre steder.
Hvad angår førstehjælpsbeviset, får deltagerne beviser med markeringer i de 4 førstehjælpsmoduler kaldet "Hjerte-Lunge-Redning"; "Livreddende førstehjælp"; "Førstehjælp ved sygdomme" og "Førstehjælp ved tilskadekomst". Jf. Dansk Førstehjælpsråds terminologi kaldes kurset uddannelsesniveau "mellem".
Indhold
- Førstehjælpens 4 hovedpunkter
- Stabilt sideleje
- Hjertemassage og kunstigt åndedræt
- Hjælp til bevidstløse og shocktruede
- Håndgreb ved nødflytning
- Alarmeringsproceduren
- Psykisk førstehjælp
- Standsning af forskellige blødninger
- Fjernelse af fremmedlegemer i luftvejene
- Hjælp til forbrændinger og ætsninger
- Hjælp til andre læsioner og småskader
- Forskellige forbindingsteknikker
- Hjælp til pludselige sygdomme
- Brug af en AED (hjertestarter)
Flere oplysninger
Ønsker du flere oplysninger om kurset, er du velkommen til at kontakte os.